House Of
Bredgade
Midt i København, på Bredgade, finder du ANOUR – et showroom, hvor lys, materialer og arkitektur mødes i et gennemført univers. Her er belysning ikke blot en funktion, men en essentiel del af rummet og den måde, vi oplever det på. Det elegante showroom danner en naturlig ramme om alt fra private middage og lanceringer til talks, events og mindre eksklusive sammenkomster.
ANOURs univers er præget af rene linjer, naturlige materialer og en stærk sans for detaljen. Her får designet lov til at spille hovedrollen, mens rummet skaber en rolig og sofistikeret baggrund for det, der skal ske.
Et sted, hvor arkitektur, design og mennesker mødes – og hvor hver event får lov til at tage form i sine egne rammer.
Et showroom med karakter. Et univers skabt omkring lys. Et sted med plads til nye idéer.
Det er nemt at komme i gang – vi tror nemlig ikke på unødvendige mellemled eller lange processer.
Fortæl os, hvad du drømmer om, så tager vi den derfra. Du kan booke ANOUR til halve eller hele dage, aftenarrangementer eller længere pop-up-forløb. Og har du brug for sparring, hjælper vi gerne med alt fra planlægning og koordinering til opsætning og afvikling.
Showroomet rummer som udgangspunkt 6–20 siddende gæster og op til 50 personer stående, afhængigt af opstilling og format. Rummet kan styles efter anledningen eller stå mere råt og lade ANOURs eget designunivers være i fokus. Der er adgang til tekøkken, toilet og mulighed for teknik, lys og AV efter aftale.
Vil du se stedet, høre mere eller mærke rummet selv?
Send os en mail, giv os et kald – eller kig forbi og lad os tage en snak om, hvad du kan skabe i ANOUR.